Den danske guldalder

Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1864.^[1] I begyndelsen af 1820’erne kan man tale om en egentlig københavnsk kunstskole, der gjorde København til et kunstcentrum på lige fod med München, Dresden, Berlin og andre storbyer i Europa. Det var C.W. Eckersberg og J.L. Lund, der lagde fundamentet til Københavnerskolen gennem deres undervisning af kunstnere som Christen Købke, J.Th. Lundbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen.^[2]

To begivenheder nævnes som begyndelsen på guldalderen: Heinrich Steffens' hjemkomst efter sin dannelsesrejse med efterfølgende foredrag om turen, og Guldhornstyveriet.

Guldalderen sluttede omkring 1850, da flere af kunstnerne døde eller holdt op med at udøve deres kunst.^[3] Man betragter dog nu nederlaget til Østrig/Preussen i 1864, med den efterfølgende depression, som den endegyldige afslutning af guldalderen. Andre vigtige begivenheder var Treårskrigen, enevældens ophør, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og voldenes fald i perioden 1855-75, hvilket betød at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.

Den danske kultur blomstrede inden for forskning, litteratur, billedkunst og musik i perioden med personer som fysikeren H.C. Ørsted, digterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, forfatterne H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, maleren C.W. Eckersberg, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann.

I 1890 brugte Valdemar Vedel første gang begrebet guldalder i sin doktorafhandling Studier over Guldalderen i dansk Digtning. Vilhelm Andersen nævner i 1896 Henrich Steffens som årsagen til Guldalderens begyndelse i sin disputats Guldhornene. Det var nu indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.^[4],[5] I europæisk sammenhæng kalder man perioden for romantikken, og i tysk og østrigsk sammenhæng bruger man begrebet biedermeier især om billedkunst og kunsthåndværk.

1. ^ "Guide til dansk guldalder". Arkiveret fra originalen 27. januar 2002. Hentet 29. januar 2008.
2. ^ "... Københavnerskolen, som især har vundet indpas i udlandet, og som skal markere den betydning, København havde som kunstcentrum med et kunstakademi, der tiltrak en række tyske kunstnere som Caspar David Friedrich (1774-1840) og Philipp Otto Runge (1777-1810)." fra Om guldalderen- en introduktion Arkiveret 5. januar 2010 hos Wayback Machine af Kasper Monrad.
3. ^ Kasper Monrad, Det Danske Landskab – De danske malere på J.C. Dahls tid, ISBN 978-82-7326-103-8, side 36
4. ^ Claus M. Smidt og Mette Winge, Hen over torv og gade, Mennesker og huse i Guldalderens København, ISBN 87-00-25216-6, side 17
5. ^ "Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion" Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine fra Adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur — Johan Fjord Jensen har dog en noget køligere vurdering i Bind III af Efter Guldalderkonstruktionens sammenbrud, Modtryk 1981, side 19ff, hvor han bl.a. kalder guldalderkonstruktionen for en effektiv modmodel mod den radikalborgerlige hjemløshedsdigtning, der havde udviklet sig efter 1870. (side 20)